New Zealand - torsdag den 24. januar 2013

Rotorua (med besøg i Wai-O-Tapu Thermal Park, Reedwood skoven og "natmarked")

Tilbage

Ved 7-tiden vågnede vi til en stort set skyfri himmel. Dejligt. Mens vi lå og blev helt vågne, ringede Torbens telefon vækkeur. Det tog han dog ingen notits af, for han snorkede lystigt videre. Jeg lovede Ella og Marie, at uret stoppede efter et minut men efter et meget langt minut, måtte jeg op og slukke for telefonen. Torben kunne jeg til gengæld ikke få liv i. Han var langt væk, så vi lod ham ligge lidt. Vi har indrettet os sådan i autocamperen, at Ella, Marie og jeg har den brede seng bag i autocamperen og Torben har fået sengen over førerkabinen.

Morgenmaden kom hurtigt på bordet, for vi havde 2 planer at køre efter. Hvis vi kunne få en ekstra nat på campingpladsen, ville vi tage det. Så hed planen, at vi ville køre ud og se en gejser knap 30 km. syd for Rotorua, gå en tur i skovene udenfor byen og i aften gå på natmarked. Der var plads, så det blev planen.

Vi fik liv i Torben og hældt noget morgenmad i ham også. Præcis kl. 9 var der afgang fra campingpladsen. Det var da præcision, for det var det tidspunkt, vi havde aftalt dagen før...

Turen gik mod syd (mod Taupo). Destinationen hed Wai-O-Tapu, et område med termisk aktivitet. Her var vi i god tid, til at kunne se den eneste "attraktion", der foregik kl. 10:15. Vi parkerede autocamperen og gik ned mod indgangen. På vej ned kunne vi læse, at "attraktionen", Lady Knox Geyseren sprang kl. 10:15 og det foregik nogle km. længere oppe ad vejen, så vi skulle tilbage til bilerne, når vi havde købt billet. Det var lidt bøvlet men alle nåede at få købt billetter og komme op og parkere ved gejseren. Meget tæt på parkeringspladsen var der lavet en hel arena, så folk kunne sidde og se, når gejseren sprang. Her var nok plads til 500-600 gæster og der var fyldt op i dag.

Vi var lidt taktiske og valgte bagerste række, så kunne vi tillade os at stå på de solide træbænke, uden at genere dem bagved. På slaget 10:15 dukkede en mand op ved gejseren, der lige nu lignede en rygende vulkan på ca. 1 meters højde. Manden fortalte, at det var nogle fanger, der i sin tid vaskede sig ved gejseren og tilfældigt hælde de deres sæbevand i gejseren, der hurtigt reagerede ved at sende en 10-15 meter høj stråle op i luften. Fangerne blev bange og styrtede ud i bushen omkring gejseren. Så var denne attraktion blevet født. I dag brugte de dog ikke sæbe men noget fuldstændig uskadeligt for naturen, påpegede manden.

Han hældte en portion i gejseren, mens han talte. Gejseren begyndte så småt at "koge over" og manden fortrak. Få sekunder senere steg gejseren til ca. 10 meters højde. Den højde holdt gejseren i 10-15 sekunder - så dalede den lige så stille igen.

Så var den tidsmæssige fastlåste del af dagen overstået og vi kunne gå tilbage til autocamperen, for at køre tilbage til selve indgangen af Wai-O-Tapu Thermal Wonderland. Vi valgte at blive i bilen et kvarters tid, så vi ikke skulle stå på nakken af alle de andre gæster. Det viste sig at være en god disposition.

Selve det termiske område var flot og stort. Bl.a. var der lavet en gangbro ud over et stort, fladt vulkansk område. Meget imponerende. I området kunne man selv bestemme, om man ville gå 1,5, 2 eller 3 km. Vi skulle jo have det hele med for vores 32,5 dollars. Så vi tog den fulde tur. Turen endte ved en stor grøn Lake Ngakoro. Det var varmt, solen bagte fra en skyfri himmel og vi måtte puste lidt ud ved en af de (heldigvis) mange bænke, der var placeret undervejs.

Ved godt 1-tiden var vi tilbage ved indgangen. Vi kunne konstatere, at skulle man se bare en af disse termiske områder i Rotorua området, så var Wai-O-Tapu det bedste valg - selv om de andre også havde deres at byde på. Frokosten bestod af de næsten obligatoriske sandwiches, som vi selv fabrikerede på en bænk, fint placeret i skyggen ved parkeringspladsen.

Tæt på parken og på vejen mod Rotorua var et større område med kogende mudder. Det skulle vi også lige se. Igen den fæle svovllugt, som bedst kan sammenlignes med rådne æg. Det lugter ikke godt, men det er fascinerende at se naturen fra den side.

Maries plan gik på, at vi skulle køre tilbage mod Rotorua og lige inden vi nåede byen, skulle vi gå en tur i Reedwood skoven. Vi havde lidt svært ved at finde frem til skoven og endte i stedet i en lille by (forstad til Rotorua), Waichaaaaa. Her var en lille spadseretur, hvor nogle af de lokale børn legede med at smørre sig ind i ler og bade i vandet fra en af de varme kilder. Så hvis man skal se termisk aktivitet, behøver man ikke absolut betale penge, for at få lov...

Inden den lille rundtur var slut, så vi et skilt, der viste, at der var meget kort vej til Reedwood skoven, så nu skulle den besøges. Vi nåede frem til skoven, der bød på 4-5 forskellige vandretur og den længste (åbne) skulle være den smukkeste. Det var imidlertid en heldags vandretur, så det var ikke lige på tapetet. Vi måtte nøjes med den korte på en time, for vi nærmede os aften.

Reedwood skoven referer til nogle meget høje, gamle Californske træer, der er blevet importeret til New Zealand. Her gror de på bedste vis. Træerne kan blive over 100 meter høje, men så høje har man dem ikke her. De træer, som vi så på den korte tur, var dog megastore i forhold til, hvad vi er vant til i Danmark. Nogle af dem skulle der 5 voksne, til at nå helt rundt om træet. På turen så vi også en del bregner, der var op imod 10 meter høje. Det virkede lidt overvældende, når man tænker på, at i Danmark bliver bregner sjældent højere end et menneske. Det var godt, at vi tog turen ud til skoven, for det var en yderst interessant vandretur. Vi ærgrede os lidt over, at der ikke var plads til en af de lidt længere ture.

Dagens sidste punkt på dagsordenen var et besøg ved den blå og grønne sø udenfor Rotorua. Den blå sø viste sig at være der, hvor vi havde boet på campingplads for en uges tid siden. Det var lidt svært at se det blå i søen, men det kunne dog anes, da vi kørte rundt om den. På søen var en livlig aktivitet. Folk badede og sejlede.

Lige ved siden af var den grønne sø. Den var noget større, men her var ingen aktivitet. Det skyldes, at søen er privatejet og der var ikke tilladt nogen form for aktivitet ved, på og i søen. Vi konluderede, at søerne ikke var noget besøg værd - kun fra en flyver....

Tilbage i Rotorua, kørte vi ind på "vores" campingplads. Vi boede på samme plads, som dagen i forvejen. Så snart vi var fremme, gik jeg på jagt i byen efter en kold øl. Beholdningen var katastrofal lav. I receptionen havde jeg fået en noget uklar beskrivelse af, hvor jeg kunne finde den rette forretning, og det resulterede i en resultatløs tur på ca. 3 kilometer. Men så fik jeg da set en del af Rotoruas centrum og på tilbagevejen håbede jeg på, at den ene kolde dåseøl, der var i køleskabet, stod der endnu. Det gjorde den og jeg ville ikke dele med nogen ?

På min rundtur i centrum så jeg, at natmarkedet var i fuld gang, så vi skyndte os at gøre os færdig og gå den lille km. ind til, hvor markedet begyndte. Markedet var en samling af telte, hvor man kunne købe en del forskellige mad, tøj osv. Et typisk marked men dette var dog meget hurtigt overstået. Det var samlet set nok kun 200-300 meter lang (en blok). I den modsatte ende fandt vi et madtelt, hvor der blev serveret pad thai og da hende, der stod i boden, lignede en thailænder, tog vi chancen. Det smagte super. Ikke krydret men en anelse sødt. Aftensmad til 6,50 dollars (ca. 30 kr.) var fint!

Torben og jeg fortsatte vores tur rundt på markedet og næsten tilbage ved starten, dukkede en irsk pub op på vores venstre side. Vi lod marked være marked, for nu ville vi nyde en iskold fadøl. Til alt held havde de black beer på fad, så det bestilte vi. Det blev serveret i 2 skuffende små glas (half pint). Det var jo ikke nok til at slukke et par voksne mønds tørst, så vi bestilte en ale - men den skulle være i ordentlige glas, lød ordren. "That'll cost you more", kvækkede den unge mand bag disken. Ja, hvad havde han ventet ?

Da vi var nået halvvejs gennem vores pint of ale, dukkede Marie og Ella op og de ville også gerne have en drink. Så kunne Torben og jeg også nå en Guinness på fad ?

Mens vi nød vores sidste omgang, pakkede de markedet sammen, så det var måske lidt overkill, at kalde det et natmarked, for klokken var kun godt 21.

Vi listede hjem, lidt skulende til himlen, for dels var det ved at blive mørkt og dels var der nogle tunge skyer over os. Men de holdt tæt og vi kom hjem i tørvejr.

Natten bød ikke på regn men natpisserne holdt stormøde uden Torben...